HVORDAN FÅR MAN SOM KUNSTNER & KUNSTHÅNDVÆRKER MERE OPMÆRKSOMHED?  

Hvad nu, hvis alle typer af kunstnere sammen lavede én stor, landsdækkende platform? Et fyrtårn, der ville tiltrække Google og publikum på grund af sin størrelse og mangfoldighed. Og dermed skabte mere trafik til både kendte som ukendte kunstneres egne sider. 

Men det ville kræve profiler, som kunne se potentialet og turde være de første på siden. Vi kunne kalde siden Lallapaloosa, et amerikansk slangord, som betyder “det bedste af sin slags”…  så det har vi gjort 😉

Kan du nu se potentialet og ane opmærksomheden? 

JA, DET ER ET SATS, MEN…

Livet er fuld af valg. Og med en pris på kun 150,- kr. + moms om året for en profil med fem billeder (som du kan skifte to gange om året), en profiltekst, links til egne sider og gratis opslag på Eventkalenderen er dette forhåbentligt ikke et af de svære 🙂

Vi overvejede, at gøre det hele gratis, men hvis Lallapaloosa-siden skal blive den bedste af sin slags, så kræver det både penge og hårdt arbejde. Mest det sidste. Derfor er prisen blevet nærmest symbolsk. Men vi vil gerne anerkende, at det kræver mod at være de første på en “tom” side, så man skal ikke betale FØR, der er 24 i en region eller 60 på hele siden.

BEVAR OVERBLIKKET

Det næste vi har planlagt er en kortside, hvor man kan zoome ind og ud. Alle profiler bliver markeret med forskellige farver, der svarer til deres kategori. Man får derfor et hurtigt overblik, og ved berøring af en markering vil en boks åbne med et billede, adresse og link til profilen på Lallapaloosa.

 

SÅ ENKELT ER DET

Vi har fjernet alt det, vi selv er trætte af. Gebyrer og procenter af salg, som næsten synes at være drivkraften bag nogle sider.

Lallapaloosa må meget gerne blive et udstillingsvindue for kunstnere. Ikke en salgsside, der mindsker konkurrencen, og hvor gebyrer og procenter næsten pr. automatik stiger.

Lallapaloosa skal være det modsatte. En inspirationskilde, der hjælper kunden med at finde sit kunstneriske match. Et evt. salg foregår derfor altid fra din egen side og fortjenesten er 100% din.

PS: Vi forbeholder os ret til at afvise profiler, der falder udenfor kategorierne. Og opslag på Eventkalenderen, som ikke har med kunst/kunsthåndværk at gøre.

HVORDAN SPREDER VI BUDSKABET?

Vi har tidligere designet og solgt smykker i mange år, så vi ved, at den bedste reklame er mund-til-mund metoden. Men bare rolig, vores plan bygger på både traditionelle og moderne medier 😉

Vi starter med otte kategorier i de fem regioner, dvs. 40 sider. Og hver gang en region er fyldt godt op, vil vi henvende os til lokalaviserne. Nyheden om en ny, landsdækkende platform med bidrag fra egnens kunstnere burde være noget en lokalavis ønsker at formidle.

Desuden vil vi selvfølgelig bruge Facebook og Instagram til at promovere siden for publikum. Men det kræver først lidt profiler på hylderne.

DON’T BE A STRANGER

Hvis der er spørgsmål, som mangler svar, så skriv endelig:.

Vi er også åbne for gode forslag til forbedringer. Mulighederne er mange.

Ellers udfyld formularen, og lad os komme i gang 🙂 

Se alle profiler på et kort.


Der kommer snart et kort over Danmark, hvor man kan zoome ind og se alle profiler markeret. Hver markering kan åbne en boks med et billede, adresse og link til profilen på Lallapaloosa. Kortet giver hurtigt et overblik over, hvad der findes af kunstnere og kunsthåndværkere i en bestemt egn.

This will close in 20 seconds

X
Til kunstnere og kunsthåndværkere: Siden er klar til profiler.
Til besøgende: Siden er spritny, og vi vil løbende tilføje nye profiler, så kom tilbage jævnligt.